Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
22.08.2026

Danske Spil kalder Pogacar den ’største favorit i mands minde’

Tadej Pogacar er gigantisk favorit i Vuelta a Espana, ifølge Danske Spil.
Tadej Pogacar giver alle andre baghjul, når Vuelta a Espana starter i weekenden. Hos Danske Spil kan man ikke mindes at have sat lavede odds på en rytter forud for en Grand Tour. Sidste år var det Jonas Vingegaard, der var historisk favorit i det spanske løb.

Tadej Pogačar er for længst vant til rollen som storfavorit, men når feltet ruller ud fra Monaco på lørdag, er det med usædvanligt lave odds i ryggen. Hos Danske Spil mindes man ikke at have set noget tilsvarende.

”Han er den største favorit i mands minde. Vi er efterhånden vant til, at Tadej Pogačar går ind til løb som kæmpefavorit, men denne gang er odds så lave, at vi ikke kan komme i tanke om et sidestykke forud for en Grand Tour. Det siger noget om, hvor entydigt overlegen Pogačar er i forhold til resten af feltet, når verdens næstbedste etapeløbsrytter, Jonas Vingegaard, ikke er med. Så vidt vi kan se, er der ingen, der reelt kan true sloveneren,” siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.

Hos Danske Spil er Tadej Pogačar sat til odds 1,15 på at vinde det samlede løb. Til sammenligning gik Jonas Vingegaard for et år siden ind til Vuelta a España som historisk stor favorit hos Danske Spil, med odds på 1,45 forud for løbet - og danskeren indløste da også favoritværdigheden med den samlede sejr. Et år efter er Pogačars odds altså endnu lavere, end de var for Vingegaard dengang.

De utroligt lave odds ændrer dog ikke på danskernes klare opbakning til sloveneren.

”Selv med de lave odds er der ingen tvivl i danskernes øjne - otte ud af ti kunder hos Danske Spil har peget på Pogačar som vinderen af det samlede klassement. Når opbakningen er så entydig, er det, fordi de færreste ser en grund til at tro på et andet udfald.” siger Peter Emmike Rasmussen.

Mads Pedersen har blikket rettet mod grønt
Selvom den samlede sejr ser ud til at være et closed case hos Danske Spil, er der stadig spænding på hos Oddset, når det gælder pointtrøjen.

”Vi tror, Mads Pedersen bliver en central figur i kampen om pointtrøjen, på linje med Wout van Aert og Matthew Brennan - det er vores tre bud på favoritterne. Danskeren har selv peget på etapesejre som sit mål, men vi tvivler alligevel stærkt på, at han vil lade en chance for grønt i en Grand Tour gå forbi uden kamp,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Vuelta a España starter i dag den 22. august i Monaco og slutter i Granada den 13. september.