Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
28.08.2026

Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår

Mand på sabbatår kan forlænge sit sabbatår med milliongevinst fra Lotto.
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.

”Jeg laver ikke noget lige nu. Jeg har hældt kaffe op og går og kigger på, at solen skinner. Det har jeg hygget mig lidt med her til formiddag. Nogle gange skal man lade være med at stresse og bare sidde og hygge sig.”

Sådan siger en mand fra Esbjerg Kommune, der lige har vundet 1,1 millioner kroner i Eurojackpot midt i sådan et sabbatår, som mange unge mennesker vælger at tage, når de er færdige med gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse.

Der er bare den forskel, at det efterhånden er over 30 år siden, at manden i denne historie blev færdig på handelsskolen. Mens mange af mandens kammerater dengang tog et fjumreår med en rygsækrejse i fjerne egne, så valgte han at spare op til sit sabbatår med et arbejde på en lokal fabrik. Han kom bare aldrig derfra, men endte i stedet som leder i den selvsamme virksomhed - indtil han for et halvt år siden besluttede sig for endelig at tage den pause.

”Jeg har nu lavet ingenting i et halvt år,” siger han. Jeg ville skifte retning i livet; prøve noget andet. Derfor havde jeg planlagt, at jeg efter nogle-og-30 år ville tage det sabbatår, som jeg aldrig nåede at få. Jeg har investeret i lang tid for at kunne gøre det, så økonomien var på plads inden gevinsten, men man får endnu større frihed, når der sådan går en ekstra million ind på kontoen. Nu sker der jo ikke noget ved, at jeg tager et år til,” siger han muntert.

Har ansat sig selv
Indtil videre har han brugt sit sabbatår på at gå derhjemme og være handy. Han har renoveret lidt på nogle huse og bygget lidt på sit værksted.

”Man kan sige, jeg har ansat mig selv som arbejdsmand. Man kan jo ikke bare sidde og kigge hver dag, vel?” spørger han.

På et tidspunkt regner han dog med, at han også skal ud at rejse ligesom kammeraterne dengang for mange år siden.

”Jeg skal lige have lagt de her projekter bag mig, og så skal der planlægges noget ferie på et tidspunkt. Hen over vinteren, når det bliver kedeligt her i landet, kan det da godt være, at jeg skal smøre min madpakke. Jeg ved ikke, om det skal være sydover eller en vinterferie,” siger han – og afviser i øvrigt, at han tager på den klassiske sabbatår-tur med rygsækken til Asien.

”Nej! Jeg er for gammel til en rygsækrejse, hvor jeg selv skal slæbe rygsækken.”