Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
14.09.2026

Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor

Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer i weekenden.
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.

Det sker ganske ofte, at Danske Spil sender store gevinster ud over hele Danmark – men i weekenden samlede de største af slagsen sig ovre mod vest.

Da der blev trukket lod i Eurojackpot fredag aften, var der en heldig dansk vinder af andenpræmien. Vinderen kommer fra Vejle og havde spillet med via mobiltelefonen – og kan glæde sig over en kontant gevinst på ikke mindre end 2.442.029 kroner. Den heldige vinder har allerede haft kontakt med Danske Spil, så vedkommende ved godt, at pengene er på vej.

Lørdag var der to heldige vindere af hver 1.000.000 kroner i ekstratrækningen i Lotto, Millionærchancen. Og det er IKKE sikkert, at de ved, at de har vundet, for begge milliongevinster er vundet via en god, gammeldags papirkupon købt hos købmanden.

Den første lørdagsmillion er vundet på en kupon købt hos Min Købmand i Egeparken i Silkeborg.

Den anden lørdagsmillion er vundet på en kupon købt hos SuperBrugsen i Strib ved Middelfart.

Hos Danske Spil glæder de sig til at udbetale pengene og også til at overbringe de gode nyheder til de sidste to vindere.

“Vi glæder os altid over at kunne give flere danskere en rigtig god grund til at smile ekstra bredt, når vi udbetaler store eller rigtig store milliongevinster. Det er vigtigt for os, at vinderne føler sig godt hjulpet på vej med deres nye tilværelse, og derfor står vores erfarne rådgivere klar fra første dag. Vi rådgiver hundredvis af heldige millionvindere hvert eneste år, og derudover inviterer vi alle vindere af mindst 1 million kroner med til en særlig millionærfrokost hos Danske Spil, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto og Eurojackpot.

Eurojackpot 11. september, vindertal

14, 21, 35, 37, 49

Eurojackpot 11. september, stjernetal

1, 12

Lotto, 12. september, vindertal

5, 11, 18, 19, 21, 24, 27

Lotto, 12. september, tillægstal

36