Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
29.09.2026

Danske Spil og Eurojackpot sætter 578 millioner på spil i aften

Der er hele 578 millioner i puljen i Eurojackpot i aften.
I aftenens trækning i Eurojackpot er der ikke mindre end 578 millioner kroner i førstepræmiepuljen – med sådan en gevinst er der ingen grund til at lade sig nøjes med dårligt vejr.

Man siger gerne, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Men hvis man vinder den store gevinst i Eurojackpot, så kan man i stedet sige: Der findes ikke dårligt vejr, for man kan jo bare rejse hen, hvor solen skinner.

DMI forudser regn og rusk og rigtigt efterårsvejr de kommende dage. Næh, så er der straks mere solskin over Danske Spils prognose for Eurojackpot, som byder på hele 578 millioner kroner til en enlig vinder i aften – og med så mange penge på kontoen, så kan man jo bare rejse derhen, hvor vejret passer.

Netop ferierejser er ofte et af de første og største indkøb, som vinderne af milliongevinster i Danske Spils lotterier foretager sig, når pengene går ind på bankbogen. Det kan man læse af Danske Spils store ’Millionærundersøgelse’, hvor en lang række af de største vindere har svaret på spørgsmål om gevinsterne.

”Når man pludselig vinder mange millioner kroner, så får man mulighed for at opfylde nogle af de drømme, som man har gået og tænkt over i hverdagen. Og der er det helt naturligt, at man drømmer om det store, det ekstraordinære, det, der ligger ud over det sædvanlige. Og vi ved af erfaring, at den store drømmerejse ofte er noget af det, der ligger først for. Det er definitionen på noget andet end hverdagen. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst, når det begynder at blive lidt vådere, lidt koldere og lidt mørkere udenfor,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør for Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto og Eurojackpot.

De 13 danske Eurojackpot-førstepræmier efter størrelse

  • 760.818.030 Eurojackpot, 4. juni, 2024 (Trianglen, Østerbro, København)
  • 759.318.630 Eurojackpot, 22. juli, 2022 (Meny, Blåvand) 
  • 315.009.958 Eurojackpot, 20. februar, 2015 (Helsingør) 
  • 310.785.127 Eurojackpot, 9. april, 2021 (Roskilde Kommune) 
  • 210.688.619 Eurojackpot, 7. december, 2018 (Region Sjælland) 
  • 149.420.552, Eurojackpot, 2. december, 2025 (Region Hovedstaden)
  • 148.183.435 Eurojackpot, 10. november, 2017 (Region Nordjylland) 
  • 135.177.015 Eurojackpot, 26. oktober, 2012 (Region Hovedstaden) 
  • 114.000.000 Eurojackpot, 6. januar, 2017 (Region Hovedstaden) 
  • 107.000.000 Eurojackpot, 19. august, 2022 (Odense Kommune) 
  • 69.678.692 Eurojackpot, 5. februar, 2021 (Region Sjælland) 
  • 63.287.630 Eurojackpot, 21, februar, 2023 (Lalandia, Region Sjælland)
  • 63.257.880 Eurojackpot, 24. november, 2017 (Region Sjælland)