Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
05.09.2026

Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen

En million kroner fra Lotto er praktisk, når man har en dyr vane.
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.

Hvad er det, der er sort, lugter lidt af benzin og siger WROOOMMM! på de nordsjællandske landeveje?

Det er såmænd en mand fra Egedal Kommune, der lige har vundet en million i Lotto, når han kører rundt i sin Chevrolet Corvette fra 1968.

Den lækre amerikanerbil holdt i forvejen i mandens garage, da han en lørdag aften vandt 1.000.000 i Lotto – men nu skal den gamle bil have en kærlig omgang, for sådan en, kan man altid bruge flere penge på.

”Jeg har da købt lidt ekstra til min amerikanerbil for gevinsten. Det er en Corvette fra 68. En C3’er. Syv-komma-nul. Big block. Jeg har allerede proppet mange penge i den, men når man har sådan en amerikanerbil, så stopper det aldrig. Man kan altid købe mere. Jeg skal for eksempel have nye bremser på, og det havde jeg jo regnet med, at jeg skulle spare sammen til, før jeg vandt millionen. Den er født med skivebremser, men den skal have nogle opgraderede bremser,” fortæller manden hurtigt.

”Det havde altid været min drøm at få sådan en, og så købte jeg den. Det er jo bare en hobby, men det koster mange penge, og så er det altså dejligt at vinde en million. Så gør det heller ikke så ondt, når jeg skal tanke. Den kører på benzin, oktan 100, og det koster 18,75 pr liter. Og når den kører godt, så kører den fire-fem kilometer på literen. Det løber lige igennem den,” siger han med et grin.

”Jeg har lige været til amerikanertræf. Kalechen har fået nyt læder på, så den står meget flot. Det er som en drøm at køre i den. Og lyden! Og så de der positive vibes, du får fra alle, du møder. Så er det ’Sejt!’, ’Jatak!’ og ’Fedt!’ fra cyklister og andre bilister. Det er bare fedt!” siger han.

Han ved godt, at der måske er dem, der vil sige, at hans bil ikke for alvor er grøn – men det har han sørget for at råde bod på. For så snart millionen fra Lotto gik ind på kontoen, bestilte han nemlig en ny og fornuftig elbil.

”Der er meget få, der piver lidt over, at min amerikaner lugter. Men jeg kører jo ikke så meget i den, og ellers kompenserer jeg jo for det miljømæssigt, når jeg kører i min nye Tesla. Det er også en lækker bil, men der er sjæl i en amerikanerbil, der er ikke sjæl i en moderne bil.”