Spillemyndigheden
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af det Danske Klasselotteri A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
Udlodningsmidlerne

”Gnisten var væk. Der var ikke mere at spille for”

Peter Rosenmeier, bordtennisspiller, møder Sarah Bro i podcasten 'Øjeblikket'.

Peter Rosenmeier brugte i syv år alle sine vågne timer på at træne, så han kunne vinde en guldmedalje ved de paralympiske lege i Beijing i 2008. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om bagsiden af medaljen, da det rent faktisk lykkedes.

”På intet tidspunkt har jeg overvejet hvad der skulle ske bagefter. Det var som om, filmen bare blev slukket,” siger Peter Rosenmeier, og knipser med de eneste to fingre på hans venstre hånd.  

Den samme hånd, som han dagligt ifører sin datters gamle sok og glider ind i et specialdesignet bordtennisbat. Den hånd, som sikrede ham den første paralympiske guldmedalje i Beijing i 2008. 

Det var netop i det øjeblik, hvor Peter Rosenmeiers drøm gik i opfyldelse, men også et øjeblik, der vendte alting på hovedet. 

På trods af syv års forberedelse havde han nemlig aldrig forberedt sig på, hvad der ville ske, hvis han rent faktisk vandt – og det sendte ham ned i et sort hul. 

”Bordtennis fyldte ingenting for mig. Jeg stoppede ikke, jeg trænede stadig væk, men jeg meldte afbud til EM året efter, og spillede ikke rigtig nogen internationale turneringer. Gnisten var væk. Der var ikke mere at spille for,” siger Peter Rosenmeier.

”Faktisk så kommer jeg kun op af det hul fordi jeg får min første datter, som vender alt det der på hovedet,” fortæller han Sarah Bro, som i denne episode af ’Øjeblikket’ er taget ud til Idrættens Hus i Brøndby, for at besøge den danske atlet, som har forventninger om at deltage ved sit sjette PL til sommer. 

"Det handler nok om, at jeg ser ud, som jeg gør"

Fundamentet for det hårde arbejde, som førte til den antiklimatiske PL-sejr, lagde han allerede i 2001. I 1.g delte han nemlig sine ambitioner med den daværende ungdomslandsholdstræner, som til hans overraskelse tog ham på ordet.    

Det øjeblik fik stor betydning for Peter Rosenmeier, som lige var startet i gymnasiet og kunne se et mønster gentage sig. 

”Der begynder at komme privatfester og jeg registrerer hurtigt, at nu begynder mit netværk at finde sammen på kryds og tværs, og det er ligesom om at det ikke rigtig falder min vej(…) For mig var det meget naturligt at sige; det handler jo nok om, at jeg ser ud som jeg gør,” siger han.    


Man skal være der fuldt ud, når man nu er der

Peter Rosenmeier
I podcasten 'Øjeblikket'
Bordtennishallen blev derfor et frirum for Peter Rosenmeier, som stadig bruger sporten til at undslippe de ting, som fylder i hverdagen i dag. 

”Om det er et bassin man hopper ned i, eller om det er i en bordtennishal, så lukker man jo ned for alt andet, fordi man skal være der fuldt ud når man nu er der”, fortæller Peter Rosenmeier, som er kvalificeret i gruppen for stående atleter med det største handicap, når han deltager i bordtennis ved de paralympiske lege.

Lyt med i ’Øjeblikket’, når Peter Rosenmeier fortæller mere om Danmarks tiltagende mediedækning af de paralympiske lege, og om hvordan den har haft en stor betydning for ham ved flere af hans deltagelser. Podcasten ’Øjeblikket’ udkommer hver anden uge – her på Heartbeats eller der hvor du lytter til din podcast.
Om podcasten 'Øjeblikket'

'Øjeblikket' med Anders Skaarup Rasmussen
10. maj 2024 | 44:51
Anders Skaarup Rasmussen har i løbet af sine mange år som professionel herredoublespiller vundet et utal af turneringer rundt omkring i verden, men i denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han Sarah Bro, at karrierens største øjeblik fandt sted på dansk grund.
Hør podcast
'Øjeblikket' med Cathrine Laudrup-Dufour
7. maj 2024 | 40:52

Med klare ambitioner om at få en medalje med hjem deltager Cathrine Laudrup-Dufour i dressurridning ved OL i Tokyo 2021. Hun er klar til at vinde, men med to fjerdepladser brister drømmen. I fjerde episode af ’Øjeblikket’ fortæller hun om, hvor vigtigt det alligevel er at drømme højt og omgive sig med de rette mennesker.

Hør podcast
'Øjeblikket' med Emma Aastrand Jørgensen
8. maj 2024 | 41:31
Hendes muskuløse krop er et tydeligt tegn på den topform, som Emma Aastrand Jørgensen endelig har opnået som kajakroer, men i denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller hun om, hvordan det faktisk er hendes dage under dynen, der har holdt hende i balance i kajakken.
Hør podcast
'Øjeblikket' med Kathrine Heindahl
17. maj 2024 | 52:40
I sæsonafslutningen af ’Øjeblikket’ tager Sarah Bro på besøg hos stregspilleren Kathrine Heindahl på hendes hjemmebane hos Team Esbjerg. Hendes nylige knæskade betyder, at hun lige nu bruger mere tid i genoptræningslokalet end på banen, men i denne episode fortæller Kathrine Heindahl også om et øjeblik, der fik stor betydning for hendes karriere, selvom det intet havde med håndbold at gøre.
Hør podcast
'Øjeblikket' med Mattias Skjelmose
8. maj 2024 | 45:00
Som blot 17-årig fangede Mattias Skjelmose interessen hos en spansk agent, som har givet det danske cykeltalent værktøjerne til både at opnå triumferne og tackle skuffelserne. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han Sara Bro om hvad den spanske agent betyder for ham, og hvordan de mødtes.
Hør podcast
'Øjeblikket' med Peter Rosenmeier
8. maj 2024 | 37:59
Peter Rosenmeier brugte i syv år alle sine vågne timer på at træne, så han kunne vinde en guldmedalje ved de paralympiske lege i Beijing i 2008. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om bagsiden af medaljen, da det rent faktisk lykkedes.
Hør podcast
'Øjeblikket' med Signe Bro
8. maj 2024 | 33:49
Tidligere svømmer og OL-deltager Sarah Bro er taget til Bellahøj Svømmehal. Her har hendes lillesøster Signe Bro hjemmebane, når hun træner intenst mod sine mål. Lyt med, når hun fortæller om OL og en rejse til Barcelona, der på papiret lignede et eventyr.
Hør podcast
'Øjeblikket' med Simon Pytlick
8. maj 2024 | 44:16
Håndboldspilleren Simon Pytlick vil blive husket for, at han i 2023 var den første til at løfte VM-pokalen foran hele Danmark. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om, hvordan han selv har fortrængt dette øjeblik, når Sarah Bro besøger ham i Gudmehallerne.
Hør podcast
'Øjeblikket' med Turpal Bisultanov
8. maj 2024 | 34:51
Turpal Bisultanov er et af verdens største talenter inden for brydning, men han har ikke haft mulighed for at deltage i OL – før nu. I august 2023 modtog han sit danske pas efter at have bestået indfødsretsprøven. I tredje episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om kampen om passet og om at forfølge bryderdrømmen – også selvom det betyder, at man skal flytte langt væk fra trygge rammer.
Hør podcast