Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
Sunde spillevaner

Vores ansvar

Det er et privilegium at underholde danskerne – men det skal ske inden for nøje definerede rammer.

Ansvarlighed har været en del af vores virkelighed, siden den første tipskupon kom på gaden i 1949. Det er et privilegium at underholde danskerne – men det skal ske inden for nøje definerede rammer.

For de fleste er spil underholdning, men for nogle kan det udvikle sig til en afhængighed med alvorlige konsekvenser. Som statens eget spilleselskab ønsker vi at gå forrest og bidrage til sunde spillevaner og bekæmpelse af spilafhængighed. Det skal altid være spilleren, der styrer spillet og ikke omvendt.

Derfor har vi en bred indsats for at fremme sunde spillevaner - og der kommer løbende nye tiltag til. Vi kan se, vores indsats virker, for vi er lykkedes med at reducere andelen af højrisikospillere med 40 pct. de seneste to år, og der ses en generel forbedring med sundere spillevaner på tværs af vores kunder. Den positive udvikling har vi et mål om at fortsætte.

Vidste du?
Målrettet indsats for sunde spillevaner

I Danske Spil har vi særligt tre fokusområder for sunde spillevaner: Vi arbejder med forebyggelse af spilleproblemer, med at opfange de spillere, der udviser tegn på problematisk spilleadfærd og med en række reaktioner, hvor vi tager hånd om de kunder, vi er bekymrede for.

Vi ved, at ingen spillere er ens, og at eventuelle spilleproblemer vil komme til udtryk på forskellige måder. Derfor har vi nogle forebyggende indsatser, der gælder for alle, mens andre vil være målrettede de få. Det gælder f.eks. vores skærpede grænser for unge voksne spillere eller den omsorgskontakt, vi yder, når der er tegn på, at spillet er ved at tage overhånd.

En ting er dog altid gældende. Det er, at mange af vores indsatser koncentrerer sig om de hurtigere spil, vi udbyder. De spil, hvor der er kort tid, fra indskuddet betales, og afgørelsen falder. Netop den kombination udløser nemlig en højere risiko for overforbrug af tid og penge. Til sammenligning kategoriseres lotterier som langsomme spil, og der er generelt enighed om, at risikoen for at udvikle spilleproblemer på lotterier er meget lav. Derfor har vi ikke helt de samme restriktioner eller begrænsninger på vores lotterier.