Danske Spil - Logo

Plastic Change får også del i overskuddet – til gavn for klimaet og til glæde for os alle sammen.

Miljøorganisationen Plastic Change vil gøre op med forbrugs- og engangskulturen.

Louise Lerche-Gredal og Anne Aittomaki har vidt forskellige faglige baggrunde. Den ene er advokat og den anden antropolog, og på overfladen lever de forskellige liv.

Men de deler et værdifællesskab, en fælles vision og en fælles passion.

Og de kæmper en fælles kamp i miljøorganisationen Plastic Change.

-Vi skal fokusere på at reducere mængden af affald ved at tage livgreb med vores brug-og-smid-væk-kultur. Det er jo til at kaste op over, hvor meget affald, der bliver genereret hver dag over hele kloden, siger Anne Aittomaki.

-Tænk på alt det skrald, du selv smider ud på en sommerdag med take-away, is og øl i solen – alt det skrald bliver ikke engang affaldssorteret, og meget af det blæser i vandet herude på Bryggen.

Plastic Change er en af de organisationer, der får støtte af udlodningsmidlerne, som primært kommer fra overskuddet fra Danske Spils lotterier.

-Det er helt afgørende for os, at vi kan fortsætte med at være til stede der, hvor det virkelig gælder, og derfor er det så vigtigt for os at få støtte fra udlodningsmidlerne, så vi kan blive ved med at kæmpe videre, fortæller Louise Lerche-Gredal.

Det affaldsløse samfund

Det kan godt være, at du får lidt bedre samvittighed, når du står ude ved din skraldespand og sorterer skrald. Pap for sig, stål for sig og plast for sig.

-Der er blevet bygget et narrativ op om, at så længe, vi bare sorterer og genanvender, så er alt godt. Men vi er nødsaget til at være mere ambitiøse og bruge klodens ressourcer med større omtanke. Derfor er det vores vision at skabe et samfund uden affald. Vi skal tænke lidt smartere og producere varer og emballager, som ikke bliver til affald straks efter brug, siger Louise Lerche-Gredal.

Spørger man danskerne selv, viser flere undersøgelser, at vi herhjemme ser plastik som et kæmpe problem.

Næste step bliver at handle efter det. Det gælder både forbrugere og virksomheder, mener de to direktører.

-Vi skal kunne genopfylde en drikkedunk ved offentlige vandposter i stedet for at købe en flaske med vand i kiosken og vi skal kunne returnere vores take-away emballage, når maden er spist. Det handler bare om vaner og systemer. Vi er blevet vant til, at vores liv er blevet nemmere med engangsprodukter osv. Men det har en meget høj pris for miljøet. Derfor skal vi gøre det nemt at være grøn, siger Louise Lerche-Gredal.

Der er håb!

De to direktører hører om meget skidt, men støder også på mange nye gode og grønne initiativer. Blandt andet nye virksomheder, hvor unge mennesker starter op og baserer hele deres forretning på grønne systemer og varer.

-For mange virksomheder, som har eksisteret i mange år, kan det være vanskeligt at tilpasse hele produktionen til den grønne omstilling. På den måde kan det være lettere for nye virksomheder, som er funderet på en grøn vision i selve kernen af forretningen, siger Louise Lerche-Gredal og understreger:

-De vil gerne ”do good”. De vil selvfølgelig skabe profit, men ikke på bekostning af nogen eller miljøet. Den type virksomheder er i virkeligheden fremtidens aktivister. Så jeg mener, der er håb.