Danske Spil - Logo

Vi har en gevinst på over en milliard, man ikke kan spille om.

Overskuddet fra Danske Spils lotterier går direkte i udlodningsmidlerne, som er Danmarks overskud. De fordeles via seks ministerier til alt det, som måske ikke umiddelbart er en god forretning – men godt for sammenhængskraften. Fra spejdere til eliteidræt.

Historien bag
udlodningsmidlerne

Historien om udlodningsmidlerne og Danske Spil starter hos idrætsorganisationerne, der gerne ville have flere penge til foreningslivet og eliteidrætten.

De første tanker om at bruge spil til at tjene penge til idræts- og foreningslivet blev luftet allerede i 1936, hvor Danmarks Olympiske Komité forsøgte at få tilladelse til at udbyde Tips. Det blev der dog ikke noget af i første omgang, men efter 2. verdenskrig gik Dansk Idrætsforbund sammen med Dansk Boldspil-Union atter i gang med at argumentere for at få en lov om tipning og for at få oprettet et spilleselskab.

To år senere i 1947 blev Folketinget dog overhalet af folkestemningen. Over 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen i København for at få den lov om tipning, hvor overskuddet kunne støtte dem og deres foreninger. Og de fik deres vilje. Den 21. juli 1948 blev Dansk Tipstjeneste stiftet, og den 9. maj 1949 kom den første Tipskupon på gaden.

Siden da er det danske sports- og foreningsliv blevet grundfinansieret via overskuddet fra Danske Spil. Først kom pengene fra overskuddet fra Tipsspillene senere fra overskuddet fra lotterierne, men uanset hvad er pengene altid gået til almennyttige formål og idræts- og foreningslivet – til store og små aktiviteter.

Fra 2012 med liberaliseringen af spillemarkedet har udlodningsmidlerne også modtaget overskuddet fra Klasselotteriet, men mere end 90 pct. af udlodningsmidlerne kommer fra overskuddet fra Danske Spils Lotterier.

Sidste år blev det til 1,5 mia. kroner til udlodningsmidlerne.

FAQ

I princippet kan alle projekter, små som store, få del i udlodningsmidlerne. De forskellige ministerier har selvfølgelig forskellige krav til ansøgerne, men der kan bevilges større eller mindre beløb til stort set alle almennyttige formål.

De enkelte ministerier fortæller om udlodningsmidlerne på deres hjemmeside.

Du kan også læse mere om, hvordan du søger udlodningsmidler på www.udlodningsmidler.dk

Kulturministeriet fordeler 81,24 procent af udlodningsmidlerne. Undervisningsministeriet fordeler 1,61 procent, Børne- og Socialministeriet 10,42 procent, Miljø- og Fødevareministeriet 3,39 procent, Sundheds- og Ældreministeriet 2,95 procent og Uddannelses- og Forskningsministeriet fordeler 0,39 procent.

Udlodningsmidlerne går til en bred vifte af almennyttige formål i Danmark. De to store idrætsforbund, DIF og DGI, får sammenlagt lidt over 30 procent af udlodningsmidlerne. Pengene går især til støtte af det frivillige arbejde i landets mange idrætsorganisationer. Men også børnehaver, Amnesty International, Dyrenes Beskyttelse og en lang række enkeltstående projekter får del i udlodningsmidlerne.

I 2022 lød udlodningsmidlerne på 1,5 milliarder kroner.

Danske Spil er sat i verden for både at skabe underholdning og midler til Danmark. Da det lovmæssige grundlag for Danske Spil blev skabt tilbage i 1948, var det med et ønske om, at en del af overskuddet skulle gå til at støtte almennyttige formål. Gennem årene er de blevet uddelt til en lang række gode formål lige fra hjælp til julemærkehjem, til støtte af elitesporten.

Datterselskabet, Danske Lotteri Spil, afleverer hvert år sit overskud til fordeling blandt de seks ministerier, der står for uddelingen af udlodningsmidlerne.

Danske Lotteri Spils overskud gik tidligere under betegnelsen tipsmidler - nu hedder de udlodningsmidler, og udgør det beløb, som Danske Spil hvert år afleverer til seks ministerier. Det er de enkelte ministerier, der har ansvaret for, hvordan udlodningsmidlerne fordeles. Hovedparten uddeles dog efter en fast fordelingsnøgle, som kan ses i Lov om udlodning.